Landinspektørerne
"Grunden der skaber huset"
Huset er beliggende på en kileformet grund, med et stort
terrænspring. Flot eksponeret ud til L.C. Worsøsvej, som
er vejen der kæder de to indfaldsveje til Holbæk mod syd
sammen.
For at tilgodese eksponeringen ligeligt mod indfaldsvejen,
formes bygningen med en svag krumning, en smuk murret skal med
smalle vinduesbånd som tilgodeser tilstrækkeligt lysindfald til
kontorpladserne, samtidig med at der tages højde for den direkte
sol mod syd.
Mod nord ændrer bygningen karakter og åbner sig op i to etager via
en parterreetage og en stueplan, med cellekontor i stueplan, og
garagedelen i parterreetagen. Materialet skifter til skærmtegl og
store åbne glaspartier, som lukker det bløde nordlys ind i
kontorerne.
Bygningen er disponeret ud fra ideen om at samle både
kontorfunktion og garagedelen under samme tag, således at den
daglige gang i huset kan foregå optimalt. Der var desuden ønske om
et fleksibelt hus der både kunne indeholde et åbnet kontorlandskab
samt tilgodese kravene til cellekontor.
Det skrående landskab samles og optages af høje gabionsvægge, der i stueplan danner terrasser dels mod øst og dels mod vest, hvor kantinen er placeret således at man i sommerhalvåret har en forlængelse af inderummet.
Selve bygningen deles funktionsmæssigt på tværs af et indgangsparti i zink, udover at være indgang rummer den også diverse sekundære funktioner, samt en trappeopgang, som forbinder garage/arkiv i parterreetagen med kontor og kantine i stueplanet.
Bygherre
Landinspektørene 2002 A/S
Periode 2007
Økonomiramme 9,5 mio. kr.
Areal
Grundareal 2240m²
Stueplan 345m²
Parterreetage 345m²
Tilknyttede teknikere
Terkel Pedersen ApS
Lassen Landskab A/S




